Interview

Debutant: Som spirende forfatter bliver du nødt til at stole på, at dét, du er i gang med, har en kvalitet

Tobias Stenbæk Bro skulle bruge lang tid på at overgive sig til den fortælletrang, som har vokset i ham i mange år. Nu er han på trapperne med sin første roman, Væddermændenes Nat, som bliver en del af en ny fantasy-serie; Et varsel om Storm

Har du altid drømt om at blive forfatter?
Nej, bestemt ikke. Det var først for ganske få år siden, at jeg fik den idé. I min ungdom skrev jeg sange til mit band, NoHayBanda. Vi var sgu ret gode, hvis jeg selv skal sige det, og vi spillede blandt andet i Store Vega i København. Vi nåede finalen i LiveContest (Afløseren til DM i Rock), før vi indså, at drømmen om det helt store gennembrud forblev netop dét. På det tidspunkt var jeg begyndt på universitetet, og da bandet gik i opløsning, fandt jeg ud af at fortælle mine historier via den journalistik, som jeg var ved at lære dér.

Efter universitetet arbejdede jeg de næste seks år som journalist og kommunikatør, men da jeg fik min første søn for fire år siden, begyndte en ny fortælletrang at trænge sig på. På det tidspunkt skrev jeg nyhedsbreve, pressemeddelelser og den slags i en turistorganisation. Selv om arbejdet var velbetalt, kunne jeg godt mærke, at jeg gik død i hverdagen. Jeg savnede et kreativt frirum, hvor jeg kunne få afløb for mine egne tanker og ideer. En dag gjorde min hustru mig opmærksom på, at jeg længe havde gået og snakket om den dag langt ude i fremtiden, hvor jeg fik tid til at skrive en bog.
”Hvorfor gør du det ikke bare nu?” spurgte hun, og det havde jeg ikke noget godt svar på. Så jeg gik i gang, og over det næste halve års tid piblede det første udkast til Væddermændenes Nat frem.

Hvad har været det hårdeste i processen med at udgive sin debut?
Det var ensomt at skrive en bog. Det var endnu mere ensomt at gå i gang med fortsættelsen, før et forlag havde antaget den første. Ensomheden er en hård nød. Den og så usikkerheden i, om jeg var god nok? Om jeg kunne tillade mig at sige, at jeg var forfatter? Jeg går stadig rundt og frygter, at nogen peger anklagende på mig: ”Du er da ikke en rigtig forfatter,” siger de. ”Du har jo hverken gået på forfatterskole eller læst de rigtige bøger.”

Som spirende forfatter bliver du nødt til at stole på, at dét, du er i gang med, har en kvalitet – også selv om du ikke nødvendigvis bliver overdænget med ros fra de få, der læser dit materiale. Det er en svær kunst. I hvert fald for mig. Det tog mig omkring et halvt år at skrive førsteudkastet til Væddermændenes Nat, og i al den tid havde jeg ingen professionelle folks meninger at læne mig op ad. Da mit manuskript første gang blev afvist af et forlag, faldt jeg ned i et dybt hul. Siden tog jeg mig sammen til at sende det til et nyt forlag. De sagde også nej tak, men det gjorde det næste ikke, og siden har jeg i min redaktør haft en kreativ partner, der har kunnet styre mig i den rigtige retning. Det har været vigtigt for mig.

Hvordan fandt du på historien?
Den første tanke faldt mig ind, da jeg sad og stirrede på forsiden til Tintins Den Sorte Ø. Den tegning, hvor Tintin sejler i en båd på et oprørt hav på vej mod en ugæstfri klippeø. Tegningen talte til mig, og den har hængt på min væg siden og hvisket mig i øret, når jeg skrev. Jeg har siden lovet den ø og det hav, at de kommer til at spille en rolle i fortællingen. Det er den scene, jeg er mest nervøs for at skrive. For den skal bare være god, når den nu har lagt kimen til hele fortællingen. Heldigvis er der et stykke tid til endnu.

Hvordan er du gået til skriveprocessen, når det nu er en fantasyroman?
Da jeg fik ideen til plottet, overvejede jeg overhovedet ikke, at det skulle ende med en udgivelse. Det startede som et rollespil med nogle af mine venner. De fik hver især en rolle i historien, og de har siden inspireret mig i forhold til, hvordan både historien og brødrenes karaktertræk skulle udvikle sig. Ved at gennemspille handlingen, har jeg kunnet afprøve, hvad der fungerede, og jeg har kunnet luge de dele af handlingen ud, som ikke passede ind. Selv om det er ved at være en del år siden, at vi startede, er vi stadig i gang den dag i dag.

I forhold til skriveprocessen med selve bogen er jeg startet ved begyndelsen. Mit første kapitel dengang er stadig mit første kapitel, og jeg skriver kronologisk. Jeg ved, der er mange, der ynder at skrive de passager, som de glæder sig mest til først, men sådan fungerer det ikke for mig. Det bliver for kaotisk, og idet, at der selvfølgelig dukker små plottwists op undervejs i skriverierne, ville jeg hele tiden skulle gå tilbage og justere. Sådan fungerer jeg ikke. Jeg skriver fra start til slut.

Du har allerede annonceret, at det bliver en del af en serie: Vidste du det, før du gik i gang?
Jeg har hele tiden været ret sikker på, at det ville blive en bogserie på omkring fem bøger. Om det bliver fire, fem eller seks bøger, ved jeg ikke endnu. Men i forhold til de første to bøger så er jeg ved afslutningen på bog to kommet præcis så langt, som jeg havde regnet med, da jeg gik i gang med projektet. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har den føling med netop den her historie. Måske er det min fortid som journalist, der gør mig i stand til at overskue, hvor langt jeg vil nå i de enkle bind. Måske har jeg bare været heldig, og bind 3 ender med at være en mastodont på 900 sider, som bliver delt op i tre underbind og får min redaktør til at hive hårene ud ad hovedet.

Det er store navne, du har som inspirationskilder: Hvad er din egen ambition?
Jeg er inspireret af Tolkiens eller George R. R Martins fortællestil, deres verdensopbygning og deres karakterer. På samme måde som mange YA-forfattere sikkert er blevet inspireret af Twilight eller Harry Potter. Min ambition er ret simpel: At nå til vejs ende med fortællingen. Det er såmænd det hele.

Men i den målsætning ligger der selvfølgelig mere, end det lige lyder til. For selv om min historie er klar til at blive fortalt til ende, er det ikke så nemt endda. Det er dyrt og tidskrævende at opbygge en ny tilværelse som forfatter. Særligt, hvis bøgerne skal udkomme nogenlunde regelmæssigt. Min hustru og jeg har hus og to små børn, og jeg må indrømme, at tvivlen stadig nager. Kan jeg tillade mig at gå så benhårdt efter at udleve den del af mig selv, når forfatteriet er så økonomisk usikkert? Men jeg krydser fingre og knokler på. Tager det én bog ad gangen og så må vi se, hvordan det går.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s