Artikel

Tendensen er klar: Flere får stress

Stresscoach Lisbeth Fruensgaard peger på, at stigningen i antal stressramte især findes hos unge studerende, der oplever konsekvenserne af karakterkrav og fremdriftsreformer.

Lisbeth Fruensgaard er aktuel med bogen ”Kuren mod stress”, og derfor har vi taget en snak med hende om den aktuelle stress-situation i Danmark.

”Det, vi kan se, er, at flere og flere oplever stress. Desværre er der en kedelig tendens til, at flere børn og unge oplever stress, hvor det er særlig markant hos unge under uddannelse,” siger Lisbeth Fruensgaard og fremhæver, at det på sigt kan få store konsekvenser for arbejdsmarkedet, med mindre de unge får god hjælp til at komme af med stressen og lærer at gå til livet på en mindre stressfyldt måde.

”De er jo de næste, der kommer ud på arbejdsmarkedet, og hvis de så allerede er stressede fra studietiden, så kunne man frygte , at der blot vil komme mere og mere stress på fremtidens arbejdspladser.”

Uddannelsessystemets skyld
Men hvorfor oplever unge i dag mere stress end tidligere? Det skyldes i særlig grad kravet om gode karakterer. I en undersøgelse fra Psykiatrifonden, som kom frem i foråret 2018, svarer over 40 procent af ca. 1500 unge mellem 16 og 24 år under uddannelse, at de altid eller ofte kun er tilfredse med deres præstationer, når de får 10- eller 12-taller.

”Det er helt sikkert, at de høje karaktergennemsnit for overhovedet at have en chance for drømmeuddannelsen spiller ind i den her stigning. Man kan ikke bare ”hygge sig” og nyde sin studietid, som man i højere grad kunne tidligere, fordi der er meget mere fokus på konkurrencen,” siger Lisbeth Fruensgaard.

I efteråret 2017 viste en undersøgelse, at hver fjerde unge følte sig stresset. De seneste udgaver af de Nationale Trivselsrapporter har tegnet et billede af, at det i den grad er blevet mere stressende at være ung inden for de sidste 15 år.

”Der er generelt en perfekthedskultur blandt de unge – og særligt pigerne. Man skal både have høje karakterer, man skal se rigtig godt ud, og så skal man leve op til alle de idealer, man ser på de sociale medier. ”

Det handler om prioritering
Stress har fået kritik for at være en diagnose, som bliver brugt i flæng. Det er blevet brugt som en term for blot at have travlt i en periode, hvilket ifølge Lisbeth Fruensgaard skyldes, at der fortsat er stor uvidenhed om, hvad stress er:

”Vi kan have lige så travlt, det skal være, uden at få stress. Stressen sætter først ind i det øjeblik, hvor vi mister overblikket. Så oplever kroppen, at der er fare på færde, fordi der er for mange krav til, at tingene hænger sammen.”

Det kan eksempelvis ske, hvis en deadline på jobbet står i vejen for personlige aftaler, og man derfor tvinges til at vælge. Det kan gå i en periode, hvor man oplever en såkaldt spidsbelastning på jobbet, men for mange ender det desværre med at være hverdag.

”Vi skal nå mere og mere, så alle moderne mennesker skal prioritere sin tid. Men nogle prioriterer uhensigtsmæssigt i forhold til stress. Langt de fleste af dem, der får stress, har haft arbejde som deres førsteprioritet,” siger Lisbeth Fruensgaard.

Så det er der, hun som stresscoach har sit udgangspunkt, når hun arbejder med klienter. For den stressvenlige prioritering er at sætte sig selv i centrum og være opmærksom på, hvad der er ens værdier og prioriteringer.

”Det er ingen raketvidenskab, og for så vidt handler det jo bare om at vende sin prioritering om. Men deri ligger udfordringen for mange, fordi vi i det moderne samfund er vores karriere: Jobbet betyder enormt meget for vores identitet.”

Det giver flest point at gøre karriere
I det moderne samfund har vi opbygget en kultur, hvor det giver flest point på prestigekontoen at være karrierefokuseret. Men heldigvis behøver det ikke at være enten-eller mellem familieliv og arbejdsliv, hvis man finder en god balance.

”Hvis man er meget disciplineret omkring at få taget vare på sin krop og sine behov, så giver det en masse energi, så vi sagtens kan have et fuldtidsjob, et funktionelt familieliv og et godt parforhold. Men det kræver så også, at det ikke – målt i arbejdstimer – bliver en dobbelt fuldtidsstilling, vi reelt set besidder,” påpeger Lisbeth Fruensgaard.

Og så skal vi blive bedre til at tage vare på os selv. Hvis vi oplever, at kroppen sender signaler om, at noget er i vejen, så skal vi lytte.

”Før vi bliver stressede, har kroppen sendt tusindvis af signaler om, at vi er ude af balance. Men det dulmer vi med piller eller affærdiger, for ”nu må du også lige tage dig sammen”. Så får vi aldrig den restitution, vi har behov for. Så stop op, og lyt til din krop: Så er der gode chancer for, at du aldrig bliver stresset.”

Stress og arbejdsmarkedet
Den største enkeltstående undersøgelse af stress i Danmark stammer fra Sundhedsstyrelsen og er udarbejdet i 2007. Hvis man ser på de tal og sammenholder med den viden, som Stressforeningen i Danmark har indsamlet, kunne noget tyde på, at vi som samfund skal til at gøre noget anderledes.

Eksempelvis oplever 430.000 danskere, svarende til 10-12 %, symptomer på alvorlig stress hver dag. 250.000 – 300.000 danskere lider af alvorlig stress, og der er årligt 30.000 hospitalsindlæggelser på grund af stress.

”Vi skal arbejde med nærende grænser i vores liv, ligesom arbejdspladser skal tænke på at skabe nogle rammer, som nærer medarbejderne, og som de trives i. Vi skal næres af det, vi laver, fremfor at blive drænet. Så man skal spørge sig selv: Gør det her mig godt eller gør det mig ikke godt?

Mange arbejdspladser har i dag fokus på at gøre en indsats, hvor man formulerer en stresspolitik eller en sundhedspolitik, ligesom man laver alle mulige ordninger og tilbud, som skal gøre hverdagen lettere for medarbejderne. Men samtidigt mødes medarbejderne af pres på deadlines og mål, som ikke matcher den tid, de har til rådighed.

”Så nytter de ordninger knap nok – for i bedste fald gør de, at medarbejderen ikke segner. Men de afhjælper ikke den uoverensstemmelse mellem krav og forventninger og lønnet arbejdstid, som er medarbejderens hverdag.”

Økonomisk vækst vs. bæredygtig vækst
”For at afhjælpe den stigende stresskurve, som kunne se ud til at blive arbejdsmarkedets fremtid, bør man måske tænke vækst i nye klæder,” fremhæver Lisbeth Fruensgaard. Hun underkender dermed ikke, at vækst fortsat er væsentligt for vores samfund, men den økonomiske vækst skal komme på baggrund af en bæredygtig arbejdsmodel.

”Med den her stejle vækstkurve får vi stresstilfælde og sygemeldinger på arbejdspladserne. Og det kan altså koste op til en million om året pr. medarbejder, så i det samlede regnestykke kan det slet ikke betale sig for en arbejdsgiver at miste medarbejdere til stress.”

I stedet fremhæver Lisbeth Fruensgaard nogle af de virksomheder, som eksempelvis eksperimenterer med fire dages arbejdsuger, hvor foreløbige målinger har vist, at de ikke går ned i hverken effektivitet eller omsætning. Hun foreslår derfor i bogen ”Kuren mod Stress” en ny model for vækst, der kan erstatte den stejle vækstkurve.

”Min model er trappeformet. Og det essentielle er, at hver gang en arbejdsplads når et trin op, så er der et lille plateau, hvor medarbejderne kan tage en puster og nyde en god indsats. På den måde kommer man hele tiden opad, men der er pauser undervejs. Som det fungerer nu, så er der mange steder ingen markeringer, når en arbejdsplads når et mål. Ingen pauser, pusterum eller klap på skulderen. Der er blot et nyt mål og flere krav.”

Men det kræver mod at omstrukturere, og mange virksomheder reagerer på Lisbeth Fruensgaards model med en frygt for, at det betyder nedgang i omsætningen. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet på lang sigt, ligesom virksomhederne vinder på det menneskelige plan, fordi medarbejderne får mere overskud i hverdagen.

”Virksomheder og politikere skal turde slippe vækstfokuseringen og tro på, at vi ikke kommer bagud. Måske tværtimod. Hvis man begynder at tænke vækst på en mere bæredygtig måde, kan det betyde bedre trivsel og sygdomsnedgang på lang sigt. Og spørgsmålet er, om vi som land har råd til at lade være, når man ser på stress-stigningen blandt fremtidens arbejdstagere.”

Køb bogen “Kuren mod stress” her: https://turbine.dk/produkt/kuren-mod-stress/ 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s